Om boka:
I Taras bog følger vi en modig og begavet kurdisk kvinde fra barndommen, skoletiden og universitetet, indtil hun i 30-års alderen befinder sig i Danmark.

Tara er vokset op i et undertrykt samfund i Sydkurdistan (irakisk Kurdistan). Siden barndommen har hun været vant til at være en del af en kamp. Som kvinde har hun måttet kæmpe mod århundreders traditioner, samtidig med at hun har kæmpet side om side med kurdiske mænd mod frihedens fjender. Friheden i alle dens former var hendes største drøm - en drøm, som hun altid har villet ofre alt for, og som hun senere har bragt med sig til Danmark.

Tara er en følsom natur, der har stor menneskelig samfølelse. Hun og hendes familie har oplevet mange krige, de er blevet forfulgt, fængslet, torteret og har været på kontant flugt i mange år. Det kurdiske folks oplevelser er en rystende skildring af racisme og fascisme, som eksisterer med forskellige ansigter, i forskellige områder, under forskellige navne, og som bestandigt søger nye ofre.

Forfatterens indgående beskrivelse gør det muligt at sætte sig ind i, forstå og føle begivenhederne i Kurdistan, selv for dem, som ikke har hørt, set eller oplevet dem.

BESTILL BOKA FRA ibooks.dk.

____________________________________
Anmeldelse stått i Politiken lørdag 31. maj 2003: 4. sektion, s. 4

Vigtigt vidnesbyrd om tortur og kemisk krig
Birgit Petersson, lektor psykiater
Inge Genefke, dr.med. h.c., ambassadør for Det Internationale
Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT)

Der findes meget få beretninger fra mennesker, der har været udsat for
både fysisk og psykisk tortur. Erfaringsmæssigt er lidelserne så
store, at blot det at nærme sig følelserne får de fleste til at
stoppe. Men vi har brug for disse forfærdelige vidnesbyrd. De, der ikke
har været udsat for sådanne, og måske mener sig stærke nok til at
kunne klare dem, behøver at mindes om disse skyggesider i menneskets
historie, som alle i princippet kan blive udsat for. Det er vigtigt at
have historien i erindring.

Fra de kurdiske flygtninge, som kommer fra et område hvor de i
århundreder har været i klemme mellem flere store lande, og hvor
grusomhederne fra omkringliggende regeringer nok har været større
end de fleste steder i verden, ikke mindst i de seneste tiår, er der
kun sparsom litteratur.

Vi kan derfor kun hilse Widad Akrawi's Taras Bog (forlaget Forum) om
den grusomme behandling kurderne har været udsat for, personificeret
i en ung idealistisk kvindes oplevelser, velkommen. Hendes tanker og
idealer kan vi begge identificere os med. Med den bog er
kurderne faktisk sat på dagsordenen i Danmark også selv om
Marcus Rubin mener dette ikke er tilfældet (Politiken 20/5-03). Hvis
Rubin bare havde overvundet sin degout og læst videre end de første
40 sider, havde han ikke mistet det utrolig vigtige vidnesbyrd, ikke
alene om torturen, men specielt om den kemiske krig og dens
forfædelige følger. Sørgelig aktuelt i dag.

Når man kommer fra fremmede kulturer skal man selvfølgelig ikke
behandles bedre i anmeldelser end herboende, men skal man behandles
værre? For det er tilfældet med Rubin's anmeldelse. Det havde dog
været på sin plads om Marcus Rubin i anmeldelsen havde reflekteret
bare lidt over kulturelle forskelle i idealer og holdning til forhold
i tilværelsen. Bl.a. har mange i den kurdiske kultur, ligesom i
den tibetanske, et ydmygt og, efter vestlig mening, idealiseret syn
på tilværelsen. Dette indeholder ikke-hævn holdningen, og alene
forsvar af egne rettigheder. Måske en medvirkende faktor til at netop
disse to kulturer er blandt de mest truede?

Reflektionen kunne også have gået på om det at være en naiv idealist,
som nogle vil betegne den, der har som ideal at være så god som Tara - "det perfekte mennneske", som Rubin bliver så irriteret over at stifte bekendskab med - og dermed udsætte sig for handlinger, der kan medføre frygtelige lidelser for de pågældende som konsekvens, er for dumt, eller man f.eks. som Sebastian Haffner, forfatteren til En
tyskers historie (Gyldendal 2002), i stedet beslutte sig til at det
er for meningsløst at udsætte sig for at dø ved at sige nej over for
overmagten. I stedet forlod han fejt det uudholdelige ved at lægge
Tyskland bag før anden verdenskrig. Forinden havde han ydmyget sig selv
ved at følge den herskende orden.

Widad Akrawi's bog rejser ud over problemerne omkring et folks
frihedskamp, om tortur og undertrykkelsen, en række andre spørgsmål.
Gid Marcus Rubin dog havde taget disse ting alvorligt. Det er der
ikke mindst brug for i samfundet, som det udvikler sig lige nu.

Les mer